Beskrivelse af voldelige mænd og erfaringer


Et almindeligt og temmelig udbredt billede på en voldelig mand er: en grov, afstumpet og dominerende mandschauvinist med mange tatoveringer, en stram T-shirt og et truende kropssprog.
En mand, der drikker bajere og slår på tæven.

Men på nær nogle enkelte rå børster har de godt og vel 100 voldelige mænd, som jeg har haft i terapi, været ganske almindelige mænd – ofte med et stilfærdigt ydre.
Og da mange af dem deler ovennævnte forestillingsbillede på en voldelig mand, opfatter de heller ikke sig selv som ”rigtig” voldelige.
Når de slår deres kone eller kæreste, er det personligt ment – og langt de fleste kunne ikke drømme om at slå på en vildt fremmed.
De ser heller ikke voldelige ud, men ser lige så forskellige ud som folk er flest.
Og de kommer fra alle samfundets sociale lag.

Det skal understreges, at de mænd som søgte hjælp ikke kan siges at være repræsentative for problemet som sådan, da de jo er kommet ( mere eller mindre ) frivilligt og selv ønsker en ændring i tingenes tilstand.

Nogle kom, fordi de havde en række ødelagte parforhold bag sig og endelig havde indset, at de selv måtte gøre noget.
Nogle kom, fordi oplevelsen af ikke at have kontrol over sig selv var så foruroligende, at de måtte vide, hvad der var sket.
Men langt de fleste var stadig i et parforhold. Og langt de fleste af dem kom, fordi hun havde sat dem stolen for døren med et: ”Hvis du ikke går i behandling, forlader jeg dig!”

Hvad er det for nogle mænd? Hvilke problemer slæber de rundt på?
Jeg har igennem årene forsøgt at kategorisere dem i forskellige antal af kategorier, men er til sidst nået frem til kun 2 kategorier. En lille og en stor.
Den traditionelle voldelige mand og den moderne voldelige mand.

Den traditionelle voldelige mand er ofte en meget engageret og økonomisk ansvarlig familiefader, der – bevist eller ubevidst – har den opfattelse, at de to køn har hver sit sæt af privilegier og pligter. I den rollefordeling har manden ansvaret for familiens eksistens, mens kvinden har ansvaret for familiens trivsel.
Da han på den måde har det overordnede ansvar, føler han, at han må styre familien helt ned til den mindste detalje. Og det er, når noget går galt, at filmen knækker.
Dette ansvar kan lægge et stort pres på ham og da han er en traditionel mand, må han holde problemerne for sig selv og ikke vise sine følelser.
Hans opmærksomhed er i langt overvejende grad rettet mod ( konkrete ) ting uden for ham selv og i langt mindre grad mod signalerne fra hans krop og følelseslivet.
Han går sjældent til læge og aldrig ( bortset fra her ) til psykolog.
Han taler aldrig med nogen om sit følelsesliv. Og han forholder sig kun sjældent til det.

Den moderne voldelige mand er i antal en langt større kategori.
For ham er en ligelig eller tilfældig arbejdsdeling naturlig og han har kun sjældent problemer med at leve op til traditionelt kvindelige værdier som omsorg og indlevelse.
Men oven i alt dette skal han jo også være mand for hende, for at hun skal kunne elske ham. Ifølge de traditionelle kærlighedsidealer, som han ubevidst har taget til sig, skal manden være noget særligt i kraft af sit køn. Hun skal kunne se op til ham i beundring for hans præstationer, m
ens hans blik er rettet mod horisonten.
Dog kan han ikke altid have succes derude og når han har fiasko ( hvis han f.eks. mister sit job ), kan hun jo ikke længere se op til ham (dvs. være forelsket i ham ),og han risikerer at miste det hele. I den situation kan det være fristende for ham, at forsøge at trykke hende lidt ned, så hun igen kommer under hans niveau og indser at hun hellere må holde sig til ham.


Da han ikke er bevidst om disse ting, lægger de et konstant pres på ham.
Han er ofte meget optaget af sine følelser og hvis han samtidig har narcissistiske træk og en meget usikker jeg-opfattelse, kan disse følelser let løbe af med ham.


Der er ingen psykopater imellem. Psykopater søger ikke behandling. De har ingen problemer; det har kun deres omgivelser.
Det kan være svært at skelne mellem narcissister og psykopater, da de har en række karaktertræk tilfældes, så som: selvovervurdering, aggressivitet, tomhed, kedsomhed og upålidelighed.
Men i modsætning til psykopaten søger narcissisten gerne behandling.

…………….

Det har været muligt at hjælpe mellem halvdelen og 2/3 af de mænd, der har søgt hjælp.
I de fleste tilfælde har de (tidl.) voldsramte par ca. 6 mdr. efter terapiens afslutning – telefonisk eller ved et møde – meddelt at der stadig ikke var vold eller trusler om vold i forholdet.